Depotrum

Vi har i alt 34 depotrum, som er ideelle til eksempelvis opbevaring af møbler eller opmagasinering af flyttekasser i forbindelse med en flytning. Depotrummene findes i fire forskellige størrelser og vi har både store og små opbevaringsrum; 4,5 m2, 5,5 m2, 7,0 m2 og 10,5 m2. I alle rum er der 2,4 meter fra gulv til loft. Som hovedregel kan du opbevare indbo svarende til 10 gange rummets størrelse. Dermed kan du opmagasinere cirka 45 m2 indbo i et depotrum på 4,5 m2 og cirka 105 m2 indbo i et opbevaringsrum på 10,5 m2.

Du kan med fordel leje et billigt opbevaringsrum hos os, hvis du har brug for opbevaring eller opmagasinering til en god pris fordi du skal flytte, rejse bygge om eller bare har brug for ekstra plads. Du får dit eget rum med nøgle, og du bestemmer selv, om du bruger din dit depotrum til midlertidig eller langvarig møbelopbevaring, opmagasinering af flyttekasser eller bare som depot for alt det, du kan finde en plads til.

I den store lagerbygning har du kun adgang til dit eget depotrum, og det er kun dig, der har nøglen til rummet. Nøglen udleveres efter du har underskrevet lejekontrakten på rummet. Alle opbevaringsrum har solide trævægge, så ingen kan kigge ind i og se, hvad du opbevarer derinde. Sikkerheden er i øvrigt også i top, da vi har alarmovervågning i bygningen. Mens du opbevarer dine ting hos os, er det din egen forsikring, der dækker - du skal blot oplyse dit forsikringsselskab om, at dine ting er opbevaret hos os.

Uanset hvilken størrelse depot, du vælger, vil der være en døråbningsbredde på 1,20 meter. Alle depotrum har trægulve, som er hævet over underlaget. De betyder, at luften kan cirkulere rundt i lokalet, hvilket også sikres gennem den ventilation, som er i bygningen. Alt hvad du har opmagasineret vil derfor kunne stå tørt og sikkert uden risiko for fugtskader. I dit rum vil der altid være opvarmet til mindst 10 grader og god luftcirkulation og lav luftfugtighed sikrer at dine ejendele ikke tager skade på grund af fugt, støv eller store temperaturspring.

Af- og pålæsning til og fra opbevaringsrummene kan ske lige udenfor bygningen gennem den 4 meter høje port. Her er betonunderlag og overdækning, så du slipper for at læsse af eller på i regnvejr. Vi står selv for at åbne lagerbygningen som giver adgang til depotrummene, man vi er meget fleksible i forhold til tidspunkter, da vi selv bor på stedet.


4,5 m² / 10,8 m³ depotrum

450 kr. pr. måned inkl. moms

41,66 kr. pr. m³

5,5 m² / 13,3 m³ depotrum

500 kr. pr. måned inkl. moms

37,59 kr. pr. m³


7 m² / 16,8 m³ depotrum

600 kr. pr. måned inkl. moms

35,71 kr. pr. m³

10,5 m² / 25,2 m³ depotrum

750 kr. pr. måned inkl. moms

29,76 kr. pr. m³


Er du overbevist? Ring til os på 40 91 79 66